Home |
Kennel Rattler House |
Hvem er vi |
schnauzer, peber/salt |
Konrad |
___________________________________ |
Hundemassage |
|||||
B-kuld |
Konrad har været til hundemassage hos Torben Nielsen. Han ejer |
||||
Links |
hundemassageklinikken Brixen i Herlev. Torben er uddannet først |
||||
som fysiurgisk massør og siden som hundemassør i Sverige. Det har | |||||
Konrad og vi haft meget ud af, og vi har skrevet en artikel til Dansk |
|||||
Hundemassage er rimeligt nyt her i landet, men skal nok blive meget | |||||
mere udbredt, og vi vil gerne gøres vores til, at flere får kendskab til det. | |||||
|
|||||
Konrad får massage... ... og mere massage | |||||
Vi har skrevet en artikel til Dansk Schnauzer og Pinscher Klubs blad (nr. 4, august |
|||||
2002), som vi bringer her: | |||||
|
|||||
Konrad fik massage og blev en ny hund | |||||
Ja, Konrad har ændret sig
så meget, at det er som at have fået en anden hund. Det er fordi, at han
har fået hundemassage...
Det hele begyndte med, at Jette overtalte mig til at gå til et DKK foredrag af hundemassør Torben Nielsen fra Herlev. Han er fysiurgisk massør og hundemassør, uddannet i Sverige. Vi tænkte, at det måske kunne hjælpe på, at Konrad halter på det ene bagben i en bestemt gangart - det har han gjort i over 1 år. Han er undersøgt flere gange af dyrlægen, men der er ikke noget at bemærke, og der er ikke noget at se på røntgenbillederne. Selve foredraget med tilhørende demonstration var i sig selv en stor og positiv oplevelse - Torben havde virkelig check på det, og de hunde, han demonstrerede på, nød det tydeligvis. Vi besluttede os derfor for at prøve, og vi bestilte tid til både Konrad og Wilma. Det skal allerede her nævnes, at der under foredraget blev sagt, at mere end 60% af aggressive hunde, er det, fordi de har skader og/eller smerter. Dette er en meget vigtig ting at bemærke, fordi Konrad i den senere tid var blevet mere og mere strid overfor andre hanhunde. Ligeledes har han ikke rigtig villet lege, løfte hovedet, når han traver, eller løbe et "8-tal" med Wilma. Vi tænkte, at det kunne være, fordi han er blevet ældre - han er jo 4 år - men her er Konrads historie: Første gang til massage gav følgende resultat: Torben fandt ikke noget på Wilma. Det havde vi heller ikke regnet med, så det var jo godt, og en gang massage giver jo om ikke andet større velvære. På Konrad derimod fandt han 6! steder i ryggen, hvor der var spændinger, der skulle løses op. Efter første behandling kunne vi konstatere følgende: Konrad halter stadig, men det er mindre, han leger og løber igen "8-tal" med Wilma. Han er tydeligt mere afslappet overfor andre hanhunde, så han får lov at gå mere fri, når han bliver luftet i "vores" mose. Det betyder, at han tager sig bedre tid til at gå og snuse og hygge sig, fremfor hele tiden at holde øje med, om der er nogen hanhunde, han lige skal have sat på plads. Han viser for første gang lyst til at blive vist i udstillingsringen i Vissenbjerg og traver med hovedet løftet. Efter anden behandling blev dette indtryk forstærket. Derudover har det også ændret på styrkeforholdet mellem ham og Wilma. Dette betyder, at Wilma også er blevet mere rolig, slapper mere af og er dermed også er blevet en gladere hund, bl.a. fordi hun overlader flere "beslutninger" til Konrad. Der er i det hele taget mange små ting, som har ændret sig. Ting, som man måske ikke lægger så meget mærke til enkeltvis, men når man ser alle disse ting samlet, er det tydeligt, at Konrad har fået det bedre. Sådan som jeg har forstået det, er det, der sker ved massagen, ikke alene at musklerne løses op, og at senerne strækkes ud, men også at transporten af kroppens affaldsstoffer forbedres. At Konrad slapper af under behandlingen, er helt tydeligt: Slappe poter og næsen løber. Når behandlingen er forbi, skal der også tisses, og han går fra massøren med tydeligt lettere trin. Nu - efter 7 behandlinger - er Konrads halten næsten væk. Han kan gå forbi stort set alle hanhunde uden problemer - dog ikke Charlie (Rottweiler), som altid skal have et "ord med på vejen". Han er blevet en meget gladere hund, vil lege og laver øvelserne i kåringsprogrammet med meget større lyst og energi end tidligere. Han går, står og ligger anderledes og mere afslappet end før. For os betyder det uendeligt meget, at han ikke mere er så dominerende overfor andre hanhunde. Det er dejligt, at han kan gå uden snor på de daglige ture, uden at Jette eller jeg skal springe rundt som spændte fjedre og forudse, om der kommer nogen hanhunde rundt om det næste hjørne. For os er det nærmest et mirakel, at massagen har fjernet hans smerter og har gjort ham til den glade og omgængelige hund, vi gerne ville have. Han har helt sikkert fået et langt bedre hundeliv! Det værste er, at vi vidste ikke, at han havde ondt i ryggen på trods af flere dyrlægeundersøgelser - schnauzere siger jo ikke altid til, når det gør ondt. Vi skal selvfølgelig ikke blive ved med at gå til massage med Konrad hver 3. uge i resten af hans liv. På den anden side er det en fordel at få en forebyggende behandling ca. hver 3. - 6. måned, og det vil vi nok gøre brug af, når Konrads hold i ryggen er løst helt op. Der er ingen tvivl om, at det er lettere at løse noget op, der "kun" har været der i kort tid, frem for at skulle behandle noget, som er bygget op over måske flere år. Hundemassage er naturligvis ikke en mirakelkur for alle mulige lidelser, selvom det var for Konrad. Åbne sår, betændelsestilstande, gigt og knoglebrud må man f.eks. ikke massere; men massage kan være til stor gavn for mange hunde, der er udsat for skader p.g.a. ryk i linen, spring, fald og stød - noget som hunde kommer ud for, når de træner kåringsprogram, agility eller er tjenestehunde, - ja eller som bare lever et spændende og aktivt hundeliv, - og det er der jo mange, der gør.
Hvis nogen har spørgsmål, er de velkomne
til at ringe til os - tlf. 49 13 41 50 |
|||||
Der sluttes af med strækøvelser... | |||||
Tak til Torben for beredvillig indsats under fotograferingen. |